RING PÅ TLF:

​​86 19 48 88

Betinget frakendelse af kørekort

Har du mistet dit bilkørekort 'betinget', sammensætter vi et forløb der sikrer, at du får kørekortet igen hurtigst muligt. Kontakt os på tlf. 86 19 48 88 eller skriv til os på mail@wheels4u.dk

Du har max 6 måneder til at bestå en kontrollerende teori- og køreprøve i første forsøg, 

Lovkrav: Du skal først henvende dig hos Borgerservice i din kommune for at søge om generhvervelse af kørekort / bestille teoriprøve. Da der oftest er flere ugers ventetid på prøver, bør du få ordnet papirerne med det samme. I mange tilfælde skal sagen videresendes til politiet eller deres jurister for godkendelse, og det kan tage mange uger!

Du skal medbringe: legitimation (gyldigt pas, kørekort, dåbsattest) + de papirer, du har fået fra politiet i forbindelse med frakendelsen. 

​Teoriprøver i Århus afholdes i Fredensgade 19, 1., 8000 Århus C. Til prøven skal du medbringe 'Ansøgning om kørekort' + kørekort. Hvis du kommer for sent eller glemmer papirerne, nægtes du adgang til prøven og skal betale nyt gebyr!

Hvis du ikke består teoriprøven i første forsøg, beholder politiet dit kørekort. og du må ikke køre bil igen, før du har bestået en ny teoriprøve + den efterfølgende køreprøve.

Når teoriprøven er bestået, bestiller vi en køreprøve til dig. Der er 3 - 4 ugers ventetid. Kørelektioner køres efter teoriprøven. Regn med 2 – 4 lektioner á kr. 500,-. Køreprøven skal køres i en godkendt skolevogn. Til den praktiske køreprøve medbringes 'Ansøgning om kørekort' + kørekort. Har du ikke et kørekort af DK-typen, skal du også medbringe gyldigt pas eller dåbsattest. 

Vigtigt! Hvis du har kørekort til flere kategorier end bil, skal du generhverve alle kategorier, såfremt du dumper 3 gange (f.eks. 2 gange til teoriprøven og 1 gang til køreprøven), så du skal føle dig helt sikker i stoffet, inden du går til teoriprøven. En ny prøve koster kr. 890,-

Læs mere her:​

Priser:

Teori på alm. aftenhold, ubegrænset  kr. 1.500,-Kørelektioner à kr. 500,

Bil til køreprøve kr. 500,-

Teoribog, anbefales kr. 200,

4 måneders online adgang til trafiktesten.dk med bl.a. undervisning og 28 prøver, anbefales kr. 300,-Prøvegebyr til politiet kr. 890,-

Alle priser er inkl. moms.

Du kan betale kontant eller via bankoverførsel.